Bliv medlem af Defense Network North (DNN)

Tre slags medlemskab

Velkommen til vores medlemskabstyper, hvor du kan vælge det medlemskab, der passer bedst til dine behov og dit engagement. Uanset om du er nysgerrig, ønsker at få indflydelse, eller vil støtte vores aktiviteter, har vi en løsning for dig.

DNN – Basis

Et gratis medlemskab for alle, der ønsker at lære mere om det forsvarsindustrielle økosystem.
Medlemskabet giver adgang til åbne aktiviteter og kræver ikke CVR-nummer.

DNN – Premium

Et betalt medlemskab, der – ud over fordelene i “Basis” – giver mulighed for at deltage og stemme ved den årlige generalforsamling.

Premium giver derudover adgang til tematiske grupper indenfor netværket.
Medlemskabet koster 2.000 kr. årligt (2025-pris) og kræver, at man har et CVR-nummer.

DNN – Support

Et støttemedlemskab for dem, der gerne vil bidrage økonomisk til foreningens aktiviteter med et selvvalgt beløb.
Dette medlemskab er ikke stemmeberettiget og kræver ikke CVR-nummer.

Foto : Colourbox

Hvad giver vi medlemmerne?

I DNN ønsker vi at fremme det personlige møde og praktisk viden om, hvordan man arbejder med Forsvaret – i Danmark, i Norden og i NATO.
Vi tror på, at hvis vi skaber et rum, hvor alle typer virksomheder kan mødes og dele erfaringer og råd, opstår der et miljø, der kan løfte hele industrien.
Danmark er bagud, når det gælder størrelsen på den nationale forsvarsindustri – og det vil vi
være med til at ændre.
Vi vil være et medlemsdrevet netværk, der lytter til og handler på medlemmernes input om,
hvordan DNN skal understøtte industrien.

Du får


Vi mødes i mindre grupper – over en kop kaffe og et kort oplæg eller virksomhedsbesøg.
Vi mødes også online, men altid med et konkret og praktisk formål.
I DNN skal medlemmerne kunne møde både kunder, partnere og underleverandører.
Vi tror på nærhed og øjenhøjde.

Mange arrangementer ser på markedet og industrien oppefra –det er ikke os.
Vi vil møde medlemmerne dér, hvor de er, dele vores praktiske og operationelle erfaringer og skabe et fællesskab, hvor handling er i fokus.
Sådan løfter vi hinanden og skaber en større og stærkere industri – til Danmarks fordel.

DNN Samler og oplyser

Vi afholder ikke mange store konferencer, men vi vil gerne sprede budskabet om dem, der gør.
Derfor stiller vi en fælleskalender til rådighed, så du får overblik over relevante events i hele
landet.

Der er altid en risiko for, at vi overser enkelte arrangementer – så hvis du kender til relevante
events, er du meget velkommen til at sende dem til os på [email protected]

Sproglig og praktisk betydning

Vi ønsker at klæde dig godt på til at arbejde med forsvarssektoren – både sprogligt og strategisk.
Derfor formidler vi, hvordan man navigerer i sektoren, herunder centrale begreber,
forventninger og formelle krav.

Vores tilgang er praksisnær og saglig, baseret på mange års erfaring og et solidt netværk i
branchen. Vi inviterer kvalificerede oplægsholdere fra både ind- og udland – både til fysiske
arrangementer og online-sessioner.

Vi sælger ikke rådgivning

DNN sælger ikke rådgivning. Vores aktiviteter – oplæg og events – er altid inkluderet i
medlemskabet.
Men hvis du har brug for mere specialiseret hjælp, hjælper vi dig videre gennem vores netværk
af betroede rådgivere. Det kan være i forhold til modning af din virksomhed, dialog med
Forsvaret eller støtte til EU’s forsvarsfond.